Har du husket plantegødning? | Hvorfor dør mine planter?

aflange plantekummer, retro tapet, stralitzia, Ole Larsen
Ole Larsen: Indretning centreret omkring planter
17. april 2018
Boligportalen, Sandfarvet krukker med grønne planter, Ficus lyrata, Rustikt kontor,
Boligportalen fik deres prik over i’et
23. april 2018

Har du husket plantegødning?

Vejret er skønt – de fleste dage i hvert fald. Solen skinner, det er varmt og blomsterne er på vej. Men dine planter og blomster har brug for din hjælp, hvis de skal blive rigtig flotte – de har brug for plantegødning!

Det er skønt, at vejret er blevet bedre, foråret er kommet og fuglene synger. Men det betyder også, at planterne har et rigtig godt vandforbrug. Derfor er der alle muligheder for at give dem næring i form af plantegødning, så de forbliver sunde og robuste med god prydværdi (med plantens naturlige farve).

Problemer med skadedyr?

Læs mere om skadedyr i planter her

Plantegødning er godt – men efter behov

Der skal dog altid gødes efter behov. Der bør eksempelvis ikke gødes på nye planter, da nye planter ofte kan tage mere skade end gavn, fordi planten er forsynet optimalt fra producenten. Derudover skal du også være påpasselig med at give plantegødning til planter med meget farve allerede.

Er din plante derimod stadig halvbleg efter, at der er blevet gødet, så kan du prøve at gøde en ekstra gang. Lykkes det stadig ikke, kan det være, at strategien skal ændres, da det kan være, at gødningssammensætningen eller pH’en skal justeres.

Plantegødning

Formål med plantegødning

Plantegødning gør, at planter vokser og trives bedre. Når du vil gøde, så skal du typisk gå efter to faktorer: Først skal du lave en grundgødskning for at sikre optimal pH og tilførsel af næringsstoffer. Det kan eksempelvis være en kalkning. Derefter skal du lave en eftergødskning, som sikrer, at pH-værdien forbliver optimal og tilfører næringsstoffer i takt med, at de bliver fjernet fra jorden.

Hvis plantegødningen er en naturgødning, så bliver den nedbrudt efterhånden. På den måde bliver de indbyggede næringsstoffer frigivet langsomt og effektivt. Hvis du bruger kunstgødning som plantegødning, så bliver næringsstofferne straks frigivet ved opløsning i jordvandet.

Hvorfor bruge plantegødning?

Hvis du vil have, at dine planter skal blive store og flotte, så har de brug for gødning. Plantegødning indeholder næringsstoffer, som planterne har brug for for at vokse. Herunder finder du en guide over forskellige næringsstoffer, og hvilke der passer til dit problem.

Forskellige typer plantegødning

Kvælstof (N) er et næringsstof, som er vigtigt for bladenes og stilkenes vækst. Kvælstof er det næringsstof, som planten behøver mest af. Mangel på kvælstof ses ved, at bladene bliver gule. For meget kvælstof gør, at planten vokser for hurtigt, hvilket mindsker blomstringen og udbyttet.

Hvis man tilfører planten for meget kvælstof i efteråret forringes dens hårdførhed gennem vinteren.

Fosfor (P) er vigtigt for blomstringen og udbyttet. Mangel på fosfor gør, at planten ikke vokser til, og at rodnet bliver dårligt udviklet. Bladene bliver rødlige. Overdosering af fosfor ses meget sjældent. Fosfor har desuden en positiv effekt overfor mos i græsplænen.

Kalium (K) fremmer rødders og knoldes vækst samt forstærker plantens hårdførhed mod tørke, sygdomme og kulde. Mangelsymptomerne minder om symptomerne ved vandmangel.

Calcium (Ca) er et næringsstof, som er vigtigt for røddernes vækst. Mangel på calcium ses ved at skuddene udtørrer. De mest almindelige symptomer på calciummangel er f.eks. “pletsyge” hos æbler og brune kanter på salatbladene.

Magnesium (Mg) er et næringsstof, som er vigtigt for planternes optagelse. Mangel på magnesium viser sig som pletter på bladene, grønne bladnerver og gullige bladplader.

Svovl (S) påvirker afgrødens kvalitet og smag. Svovl er særligt vigtigt, idet det frembringer f.eks. kål- og løgplanters aroma. Symptomerne på svovlmangel ligner symptomerne på kvælstofmangel, men ved svovlmangel lysnes plantens yngste blade først. Hvis man fejlagtigt tror, at planterne mangler kvælstof, og det i stedet er svovlmangel, forværres planternes svovlmangel ved at tilføre yderligere kvælstof.

Bor (B) påvirker blomstringen og frøenes udvikling. Bormangel bevirker, at æbler ikke bliver glatte, gulerødder får sprækker og bliver deforme, rødbeder får ru overflade og knuder. Bor bør doseres med forsigtighed, eftersom bor i alt for store mængder er giftigt for planterne.

Kobber (Cu) bidrager, ligesom magnesium, til planternes optagelse. Mangel på kobber fremkommer ved, at spidser og kanter på de yngste blade udtørrer. Bladnervernes hals bliver grønne.

Mangan (Mn) er ligesom jern en bestanddel i klorofyl. Mangelsymptomerne minder om de symptomer, der er ved jernmangel, foruden at bladene punktvis gulnes mellem bladnerver.

Jern (Fe) bidrager til fremkomsten af klorofyl. Normalt findes der tilstrækkeligt med jern i jorden. Det første symptom på jernmangel er, at de yngste blade gulnes mellem bladnerverne. Jern har desuden en svidende effekt på mos i plænen, samt at det kan give græsset en dybgrøn farve.

Molybdæn (Mo) er nødvendig for, at planterne kan danne proteiner, og for at bælgplanter binder kvælstof. Mangel på molybdæn har lignende symptomer som ved kvælstofmangel.

Zink (Zn) er vigtig for proteinomsætningen. Hvis planterne får for lidt zink, bliver bladene lysgrønne eller gule. Zinkmangel forekommer sjældent.

Ulrik Kyed

Skadedyrsekspert, Hele Danmark

Skal vi hjælpe din virksomhed med den rette behandling af jeres planter?

Udfyld formularen herunder så kontakter vi
dig hurtigst muligt.
  • Træffer vi dig ikke på telefonen, sender vi en mail.
  • Den lokale medarbejder vil kontakte dig
  • Vi forbereder os, inden vi ringer til dig.