Skadedyr i
kontorplanter

GRØN VIDEN

Skadedyr og bladskader

Skadedyr angriber mine planter - hvad gør jeg?

Skadedyr er ved at indtage planterne i de danske hjem. Derfor skal du være opmærksom, inden dine planter mister glansen og dør. Heldigvis er der råd at hente

Foråret er på vej, dagene bliver længere og lysere, der kommer mere aktivitet i de små hjem, og der kommer vækst og gang i vores planter. Mange af os skynder os derfor ud for at købe nye og flotte planter. Men det ekstra lys og de varmere temperaturer gør også, at skadedyrene kommer frem og angriber planterne. Er du ikke godt forberedt, og ved hvad du skal gøre, så kan det være for sent, og skadedyrene vil hurtigt sprede sig til resten af dine planter. Derfor har vi samlet en række gode råd, så du undgår at dine planter dør af skadedyr.

Se hele vores billedgalleri med forskellige skadedyr længere nede på siden!

Behov for ekspertise
På Rosborg Gymnasium & HF i Vejle kender man i dag alt til effekten af biologisk bekæmpelse.Indsatsen reddede deres fine atriumgård, og på Rosborg Gymnasium & HF er de i dag rigtig glade for, at de fik bragt ekspertisen i spil, mens planterne stadig stod til at redde.

Ét skadedyr kan starte en koloni

Det vigtigste råd er at være godt forberedt, inden foråret for alvor rammer. Det fortæller skadedyrsekspert hos Jydsk Planteservice, Ulrik Kyed:

”Det har været en lang vinter, og derfor er det vigtigt, at planterne, i takt med at de optager mere vand i foråret, er godt forsynet med gødning. Der kommer sjældent skadedyr på sunde planter, og derfor er det vigtigt at følge de anvisninger, der fulgte med planten i forhold til vanding, lys og temperatur. På den måde kan man som regel være på forkant.”

Ulrik Kyed har arbejdet med skadedyr i over 20 år hos Jydsk Planteservice, og der er ikke det skadedyr, han ikke har bekæmpet. Når uheldet er ude, og skadedyrene har indtaget, så kan det gå hurtigt, fortæller han,

Skadedyrs ekspert Ulrik Kyed,

”Ét skadedyr kan være nok til at starte en hel koloni. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på, de små tegn planten viser, så man kan bekæmpe det, inden det tager overhånd og spreder sig til resten af planterne.”

Sådan bekæmper du skadedyr

Der findes mange forskellige slags skadedyr, og der er desværre ikke én form for bekæmpelse, som virker på alle skadedyr. Derfor er det vigtigt, at du holder godt øje med planten, og alle de tegn den viser. Ulrik Kyed giver dog nogle generelle råd:

”En nyindkøbt plante bør ikke gødes den første tid. Derimod er det vigtigt at huske, at planten fra start kun står i en salgspotte. Derfor skal den plantes ud i en noget større plantekumme med godt dræn i bunden, ellers er den et oplagt mål for skadedyr,” fortæller han og fortsætter:

”De fleste indeplanter tåler ikke temperaturer under 12-15 grader, og det gælder også hurtige kuldepåvirkninger, som kan stresse planten yderligere og give bladskader fra start. En ny plante skal tilegne sig det nye klima, og derfor har man ofte i starten en stresset plante, der let får skadedyr.”

Skulle uheldet være ude og dine planter blive ramt, så har vi herunder samlet en oversigt over tre af de mest almindelige skadedyr, hvilke tegn de viser, og hvad du kan gøre:

Se de mange forskellige skadedyr i galleriet herunder

Spindemider i planter

Hvordan ser du det:

Spindelvæv og punkterede bladceller, som fyldes med luft og giver et spættet mat blad. Oftest aktivitet på bladundersiden og i nye skud. Spindemider er i sit rette element med god varme og lav luftfugtighed.

Hvad kan du gøre:

Til bekæmpelse kan du bruge vand, opblanding af specialsæbe til planter (der ikke indeholder så meget salt som evt. brun sæbe). Du kan også spraye med bladglans, der er velegnet til planter. Der er dog vigtigt doseringen ikke er for høj, med hensyn til plantens trivsel og meget vigtigt, at der sprayes op under bladene, hvor spindemiderne og deres æg sidder beskyttet i det konstruerede net af spind.

Biologisk bekæmpelse via rovmidder er ofte det bedste valg for at skåne planten.

Trips i planter

Hvordan ser du det:

Trips foretrækker bladundersiden, nye skud og blomsterstande, hvor plantesaften er lettest tilgængelig. De er kendetegnet ved at de rasper af plantecellerne, så der kommer lyse ruder og giver et gråligt/sølvfarvet skær. Trips er ikke kræsne, men går på de fleste plantetyper, og de spreder og formerer sig lynhurtigt.

Hvad kan du gøre:

Til bekæmpelse kan du som privat indkøbe produktet NeemAzal. Det er et delvist systemisk middel, som er en olieblanding udvundet af frøet fra et Neemtræ. Insekterne indtager stoffet, og det stopper fødeoptagelsen.

Biologisk bekæmpelse er også en mulighed, hvor der er rovmider og rovtæger, som har trips på menukortet, alt efter hvilken type trips der er tale om.

Skadedyr i Hedera
Bladlus i Hedera (Efeu) I den grønne cirkel en mindre koloni af bladlus. I den hvide cirkel ses effekten af biologisk bekæmpelse, her har Aphidius colemani (Snyltehveps) gjort det af med bladlusen.

Bladlus i planter

Hvordan ser du det:

Krøllede nye skud og hvide hamm, som drysser ned, er ofte tegn på bladlus. Myrer omkring en plante kan også være et tegn på bladlus. Disse 1-3 mm lange fødemaskiner befinder sig ofte tætpakket, hvor der er størst koncentration af næring, i knopper og skudspidser.

Bladlus danner klistret belægning på bladene, og det er grobund for sodskimmelsvamp, som også kan stoppe fotosyntesen. Det er vigtigt opdage og reagere hurtigt med bekæmpelse, da et bladlus hurtigt kan danne en stor koloni

Hvad kan du gøre:

Det kan være nødvendigt at klippe de mest befængte skud af og spule bladlusene af med vand. Til bekæmpelse kan du som privat indkøbe produktet NeemAzal eller Biosæbe, sidste nævnte er dog sjældent nok til at slippe helt af med bladlusene.

Biologisk bekæmpelse er også en mulighed her, hvor guldøjelarver eller snyltehvepse og galmyg kan være løsningen.

Har du problemer med skadedyr i virksomhedens planter?

Så udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig.

 

Ulrik Kyed

Ulrik Kyed

Ekspert i biologisk bekæmpelse og planteservice

Vi ringer dig gerne op...

Udfyld formularen herunder!
– så kontakter vi dig hurtigst muligt. 

Jydsk Planteservice logo,

BOOK ET BESØG

Udfyld formularen, så hører du fra os hurtigst muligt!

FÅ ET TILBUD PÅ …

Grøn plante med uldlus,