Udendørs plantevæg – til gavn for vand, land og luft

Ønsker du en udendørs plantevæg, så kan vi hjælpe med en løsning, der er både grøn indvendig og udvendig, optager CO2, gavner biodiversiteten og sender et grønt signal til jeres omgivelser.
Med en udendørs plantevæg kan du gøre en forskel til vands, til lands og i luften. Vores udendørs plantevægge opsamler regnvand, gavner biodiversiteten og optager CO2 – og så er den flot og grøn fra dag 1. Vi har desuden dokumenterede bæredygtighedscertifikater som Cradle-to-Cradle. Alt i alt er der masser af (grønne) fordele ved at hænge udendørs plantevægge op.
11 gode grunde til at vælge en udendørs plantevæg fra os:

- Cradle-to-Cradle certificeret
- Optager CO2 og producerer ilt
- 90% grøn fra dag 1
- Godt for biodiversitet, vandopsamling og luftrensning
- Fuldautomatisk vanding med overvågning
- Brandsikkert (certifikat efter EN-13501-1)
- Topkvalitet og lang garanti
- Professionel planteservice
- Optimeret til ekstreme vejrforhold: Både kulde og varme
- Stor erfaring fra Danmark og Europa
- Detaljeret plan fra A-Å i projektet
Vi bruger det gennemtestede system til udendørs plantevægge fra SemperGreen. SemperGreen hænger allerede mange steder i både Danmark, Europa og resten af verden, og vi har sørget for at teste det efter de danske vejrforhold.
I sikre hænder fra design til vedligeholdelse

Hvis du vælger en udendørs plantevæg i samarbejde med os, så har vi en detaljeret plan og guide, hvorfra vi har fuld kontrol over projektet. Denne proces starter i designfasen. Vi rådgiver dig til at vælge de rigtige planter. Dette afhænger altid af dit projekts placering, lysforhold og klima – men naturligvis også jeres ønsker til design, biodiversitet eller vandopsamling. Derfra sørger vi for at holde projektet i hånden. Vi har mere end 30 års erfaring med planter, plantetrivsel og større projekter, så derfor kender vi hele processen fra A til Å.

90% grøn udendørs plantevæg fra dag 1

Når din udendørs plantevæg er ophængt, så er den op til cirka 90% dækket med planter fra dag 1. Normalt skal planter i en plantevæg have lov til at vokse sig store og tætte i plantevæggen, men med vores system til udendørs plantevægge, så vil plantevæggen være dækket stort set fra dag 1. Det kan lade sig gøre, fordi den har fået lov til at vokse sig stor og frodig i vores drivhuse, og derefter akklimatiseret, så den er klar til at komme ud og hænge i alt slags vejr.
”Cradle to Cradle”-certificeret – bæredygtigt fra vugge til grav

Vores udendørs plantevægge er certificeret med Cradle to Cradle–certifikatet. For at modtage Cradle to Cradle-certifikatet skal alle materialer være fuldstændigt genanvendelige eller miljøneutrale. Dette certifikat har stor merværdi for cirkulære og sunde bygninger og kan hjælpe til at opnå blandt andet DGNB-certificering.
Optager CO2 og renser luften

Med en af vores udendørs plantevæg bidrager du også til at rense luften og forbedre miljøet. Planterne optager 2,3 kg/m² CO2 og producerer 1,7 kg/m² ilt om året. Derudover giver plantevæggen en kølende effekt på ca. 2°C og lydisolering på ca. 6db. Når plantevæggen er færdigmonteret, modtager du et certifikat, hvori disse tal er beregnet for netop dit projekt.
Brandsikkert med certifikat

Vores udendørs plantevægge er certificeret til brandsikkerhed i henhold til den europæiske brandklassificeringsstandard (EN 13501-1). Flexipanelet har en B-s2-d0 klassificering og er derfor velegnet til projekter på skoler, hospitaler, indkøbscentre, restauranter og kontorer, herunder også i flugtveje. Vi kan også tilbyde et Flexipanel type A2 med højeste klassifikation A2-s2-d0, som er velegnet til brug i højhuse eller andre projekter med meget strenge brandsikkerhedskrav.
Planteservice giver en flot udendørs plantevæg i alle sæsoner

Når først den udendørs plantevæg er blevet installeret, er periodisk vedligeholdelse altafgørende for trivslen og udseendet af din udendørs plantevæg. Det er og bliver trods alt et levende produkt. Vi har et fuldautomatisk vandingssystem, som sikrer at planterne får den rette mængde vand og næringsstoffer – uanset årstiden og vejrforholdet. Der er også konstant overvågning på vandingssystemet som en ekstra sikkerhed.
Men planterne har brug for mere end bare vand. Derfor har vi professionelle gartnere ansat, som tager sig af din udendørs plantevæg og står for alt planteservice – inklusiv 100% garanti på planterne. Det indebærer gødning, beskæring, forebyggende arbejde mod skadedyr, udskiftning af planter og sæsonbestemte behandlinger.

10 års garanti på din udendørs plantevæg

Vi garanterer kvaliteten af alle vores produkter – også vores udendørs plantevægge. Så længe du har en serviceaftale med os, så giver vi garanti i hele aftalens løbetid. Ellers giver vi 10 års garanti på ”Flexipanels”, byggestenene i vores udendørs plantevægge. Der er 5 års garanti på aluminiumskanten. Det fuldt automatiske vandingssystem leveres med 2 års garanti.
Cases: Parkeringshuse i Roskilde og København renser luften

Systemet bag vores udendørs plantevægge har været i brug længe i Danmark. Blandt andet i København og Roskilde, hvor det beklæder to udendørs parkeringshuse. Det er SemperGreen, som står bag disse produkter, og det er deres plantevægssystem vi bruger til vores udendørs plantevægge.
Glostrup Hospital har siden 2015 haft en SemperGreenwall hængende. Her er facaden tilplantet med blomstrende planter, der er tilpasset henholdsvis sol og skyggeplaceringer. Glostrup Hospital havde en ambition om at skabe et blomstrende og bæredygtigt miljø. Ligeledes i Roskilde hænger der også en SemperGreenwall på et parkeringshus, hvor ønsket var at skabe et design af hængende haver.
Tekniske detaljer:

- Cirka 90% dækket af planter fra dag 1
- Vægt: 40-45 kg/m2 når våd
- Tykkelse af system: cirka 10 cm. eksklusiv planter
- Bagside: TPO-membran
- Specialudviklet og komprimeret underlagsmåtte
- Kapillær, UV-bestandig og stærk membran
Gratis rådgivning omkring udendørs plantevægge

Ønsker du at høre mere om vores udendørs plantevæg, så tag endelig fat i os. Som altid er planterådgivning gratis og uforpligtende, og vi kigger gerne forbi til et møde. Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.