Bladlus i planter

Bladlus findes i omkring 4.500 arter, hvoraf ca. 460 forskellige lever i Danmark fordelt på 8 familier. De angriber stort set alle plantearter, men det er oftest ikke mere end cirka 10 slags, der angriber vores beplantning indendørs.

Bladlus placerer sig, hvor der er størst koncentration af næring (sukker og proteiner), hvilket især er tilfældet i knopper og skudspidser samt på bladundersiden. Her sidder de beskyttet og har lettere adgang til saft ved underhuden af bladet. De suger saft og næring ud af planten, hvilket kan få den til at visne og dø.

Udseende

Bladlus er dråbeformede insekter, oftest grønne, men farven kan variere fra grøn, gul, rød til sort. De er 0,5-3 mm lange og er oftest uvingede, men enkelte individer kan udvikle vinger.

Den grønne ferskenbladlus er den mest almindelige bladlus indendørs. Voksne bladlus kan overleve vinteren under beskyttede forhold som i lagerrum og væksthuse, hvor temperaturen i gennemsnit ikke bliver lavere end 4 °C. Æggene kan overleve ved lavere temperaturer.

Symptomer/kendetegn på angreb af bladlus

Den direkte skade fra bladlus ses ofte som krøllede nye skud, der udvikles som et resultat af deres sugning. Hvis der er klistret væske på planten, gulvkummen eller gulvet, er sandsynligheden for et bladlusangreb stor. Afkastede huder er ligeledes et godt kendetegn.

Bladlus udskiller ofte affaldsproduktet “honningdug”, der danner en klistret belægning på bladene. Dette sukkeroverskud udskilles, da lusene har størst behov for proteinerne. Honningduggen giver grobund for sodskimmelsvamp, en sort belægning, som lukker af for fotosyntesen.

Bladlus kan være skadelige på flere måder, da de kan overføre andre sygdomme med den plantesaft, de optager, eller med de virussygdomme, som kan sidde på deres sugesnabel. Ferskenbladlus er kendt som vektor for over 100 virussygdomme i mere end 50 plantefamilier.

Formering

Bladlus er rene “fødemaskiner”. Et bladlus kan blive til op mod 4,8 milliarder bladlus på en sommer. Bladlus kan få unger uden at parre sig, en såkaldt jomfrufødsel, med cirka 50 unger om ugen (i perioder et nyt identisk individ hver 20. minut), hvorefter ungerne selv er fødedygtige efter en uge.

Det er vigtigt at opdage og reagere hurtigt med bekæmpelse, da et bladlus hurtigt kan danne en stor koloni i sin egen levetid på op til tre uger.

I den fase af deres udviklingsforløb, hvor forholdene er optimale for fødeoptagelse, føder bladlus levende unger uden forudgående befrugtning. Når koncentrationen af bladlus er ved at være for stor, og pladsen bliver trang, danner de unge bladlus (nymferne) hormoner, som får dem til at udvikle vinger, så de kan forlade stedet og finde nye værtsplanter.

Bladlus er ekstremt omstillingsparate; i efteråret føder de en generation af hanner, som befrugter æg, der kan overvintre til næste sæson. De går altså fra at nogle generationer føder levende unger, mens andre lægger æg.

Smittekilde

Bladlus med vinger finder vej ind til stueplanterne. Myrer beskytter bladlus, da de har brug for deres sukkerholdige ekskrementer (honningdug). Myrerne malker ligefrem bladlusene ved at kilde dem under maven med deres antenner, hvorved de afgiver den søde væske. Af den grund sætter myrer bladlus ud på planter, så de kan arbejde for sig.

Bekæmpelse af bladlus

I naturen har bladlus mange fjender, men indendørs er sagen en anden. Det kan være nødvendigt at klippe de mest befængte skud af og spule bladlusene af med vand, før behandling med midler eller nyttedyr påbegyndes.

Bladvask er et godt kontaktmiddel, som kvæler og stopper nymfestadier samt forringer levevilkårene for de voksne stadier, men det er sjældent nok til at bekæmpe et bladlusangreb.
Siltac er et godt kontaktmiddel uden pesticider, som danner et net/film af silikone over skadedyret, så bladlusene ikke kan bevæge sig og dør inden for 90 sekunder. Midlet er mest effektivt, når temperaturen er høj, og luftfugtigheden er lav (kan bruges inden udsætning af nyttedyr). Midlet er dog bedst mod unge stadier og kræver flere behandlinger få dage efter hinanden.
Gartnersæbe (BD40) bruges ofte ved fedtede planter eller før udsætning af nyttedyr og har ikke den store effekt vedrørende bekæmpelse.
Mospilan er systemisk og udvandes ved ca. tre servicebesøg i træk (optages af planten og udsletter skadedyr, der drikker saften). Vurder, om det kunne være hensigtsmæssigt at udsætte nyttedyr på større træer inden kemisk bekæmpelse påbegyndes eller afvaskning med bladvask, da det stopper denne mulighed.
NeemAzal er et systemisk og effektivt bekæmpelsesmiddel mod bladlus, når planten douches grundigt over. Midlet kan/må ikke bruges inden eller sideløbende med biologisk bekæmpelse.

Biologisk bekæmpelse

Det er oftest mest relevant at udsætte nyttedyr i sommermånederne, hvor de er mest aktive og har størst chance for at overtage magten fra skadedyrene. Bekæmpelsesplanen er helt afhængig af: