Trips i planter
Der findes ca. 6.000 arter af trips på verdensplan, hvor mange af dem angriber planter. I Danmark findes der mere end 100 forskellige arter af trips, som bare bliver flere og flere pga. klimaet og samhandel og giver store udfordringer for vores indendørs planter..
Udseende
Trips, også kaldet tordenfluer, gnavpander, kolerafluer og frynsevinger, er som regel 1-2 mm lange. De kan være sorte, gullige eller brune. Larven er som regel gul. Trips har to par vinger, som ligger hen over ryggen. Vingerne er uegnede til almindelig flyvning, men kan føres langt omkring via varme luftstrømme højt oppe pga. deres lethed.
De kan alt efter art leve af plantesaft, pollen, andre trips, bladlus, mellus og mider, hvor enkelte arter også er nyttedyr.
Symptomer/kendetegn på angreb af trips
Trips befinder sig bedst på undersiden af bladene eller i blomster og nye skud, hvor de rasper af plantecellerne, så der forekommer lyse “ruder”, hvor cellerne er døde. Deres gnav giver bladene et sølvagtigt skær, da de beskadigede celler fyldes med luft.
Formering
Trips lægger æg og udvikles normalt uden befrugtning. Mængden af hanner afhænger af arten. Voksne trips lever ca. 60 dage.
Grunden til, at man skal være ekstra opmærksom på, om man har trips i sine planter, er, at det kan have store økonomiske konsekvenser, da de formerer sig lynhurtigt alt efter temperaturen.
- Ved 15 °C går der ca. 44 dage fra æg til æglæggende hun med ca. 60 æg.
- Ved 15 °C går der ca. 44 dage fra æg til æglæggende hun med ca. 60 æg.
Det betyder, at en hun på ni uger bliver til over 46,5 millioner trips ved 20 grader og 1 milliard ved 30 °C.
Smittekilde
Det er nærmest umuligt at holde tripsene ude af beboelsen, da de kan komme ind gennem vinduerne, og almindeligt fluenet holder dem ikke tilbage. Trips har som andre skadedyr deres foretrukne plantetyper, så det er helt almindeligt, at der er forskellige trips på planter, der står tæt op ad hinanden.
Bekæmpelse
- Bladvask kan som kontaktmiddel irritere tripsene og forringe levevilkårene, men er ikke nok til bekæmpelse.
- Siltac er et godt kontaktmiddel uden pesticider, som danner et net/film af silikone over skadedyret, så tripsene ikke kan bevæge sig og dør inden for 90 sekunder. Midlet er mest effektivt, når temperaturen er høj, og luftfugtigheden er lav (kan bruges inden udsætning af nyttedyr). Midlet er dog bedst mod unge stadier og kræver flere behandlinger få dage efter hinanden.
- NeemAzal er et systemisk og effektivt bekæmpelsesmiddel, når planten douches grundigt over. Midlet skader ikke nytteinsekter og er dermed det eneste middel, der kan bruges sideløbende med biologisk bekæmpelse.
- Mospilan er et kontakt- og systemisk middel, men sprøjtes blot i sjældne tilfælde mod trips og må kun bruges efter aftale med servicechefen, da der er tale om kemi, hvor der skal bruges ekstra værnemidler. Har både effekt på æg, larver og voksent stadie.
Er planten meget angrebet, er det bedst at skifte eller smide planten, inden den smitter eventuelle andre planter yderligere.
Biologisk bekæmpelse
Nyttedyr som rovtæger, rovtrips, jordrovmider og almindelige rovmider er de mest almindelige nyttedyr, vi bruger i Jydsk Planteservice. Bekæmpelsesplanen er helt afhængig af:
- Hvilken tripstype der er tale om
- Plantetype
- Luftfugtighed
- Lysforhold
- Temperatur
- Antal af skadedyr
Udsætning af nyttedyr kræver professionel håndtering, da valget af bekæmpelsesmetode kan have konsekvenser for andre nyttedyr og dermed større udfordringer med andre skadedyr.
Her er de mest almindelige nyttedyr :
- Orius majusculus (rovtæge)
- Frankliniella (rovtrips)
- Hypoaspis (jordrovmide)
- Rovmiderne Amblyseius degenerans, Amblyseius swirskii, Cucumeris og Amblydromalus limonicus
Ulrik Kyed
Ekspert i biologisk bekæmpelse og planteservice
