Mellus i planter
Hvide fluer, også kaldet mellus, er dog ikke fluer, men insekter, der er nært beslægtet med bladlus og suger plantesaft på samme måde som disse.
På friland findes der flere arter i Danmark som jordbær-, kål- og rhododendronmellus, men indendørs blot to arter, som er almindelige på prydplanter:
- Væksthusmellus (Trialeurodes vaporariorum)
- Bomuldsmellus (Bemisia tabaci)
Udseende
Bomuldsmellusen ligner til forveksling væksthusmellus, men kræver lidt højere temperaturer. Forskellen på disse kan lettest ses i puppestadiet, hvor bomuldsmellusen har form som en båd, der vender på hovedet. Puppestadiet for væksthusmellus har mere lodrette kanter.
Som voksne opnår de en størrelse på ca. 2 mm og er helt hvide. Larverne og pupperne er glas- til mælkehvide i farven og sidder fast på bladene. Larverne sidder som de voksne under bladene og suger plantesaft.
Mellus symptomer/kendetegn på angreb
Angreb kan opdages ved at ryste planterne, hvorved den hvide mellus flyver op. Bladundersiden er ofte dækket af en hvid masse af æg, nymfer og voksne mellus.
Skadedyret er oftest på plantetyper som Philodendron, citrustræer og Hibiscus. Mellus skader planten på samme måde som bladlus ved at suge saft fra cellerne. Herved udskilles “honningdug”, der falder ned på bladene under mellusen. På bladoversider ses først noget glinsende, let klistret stads, som er sukkerholdige ekskrementer. Efterhånden kan områderne få et brunligt/mørkt udseende, hvilket skyldes forskellige svampe (kaldet sodskimmelsvampe), som er i stand til at trives her. Planten får efterhånden et uæstetisk, beskidt udseende.
Formering
De voksne mellus lægger små opretstående, slanke, lyse æg på bladundersiden. På glatte bladundersider lægges æggene i nydelige rundkredse, som fremkommer ved, at mellusen roterer i en cirkel omkring sine munddele, der er anbragt i plantecellen. På bladundersider med kraftig behåring er dette ikke muligt, og æggene ligger mere spredt og tilfældigt.
Efter 3-4 døgn farves æggene helt sorte. Klækketiden er 7-10 døgn ved 20 °C. De nyklækkede nymfer (ofte kaldet vandrelarver) vandrer rundt og finder i løbet af det første døgn en god plads på bladundersiden, hvor munddelene plantes dybt i plantevævet. Herefter forsvinder benene, og nymfen er ikke i stand til at flytte sig i resten af udviklingstiden.
Efter 3-4 hudskifter afsluttes larveperioden med et puppelignende stadie, hvor nymfen forvandles til et voksent insekt. Hele udviklingstiden forløber på ca. en måned ved en gennemsnitstemperatur på 20 °C. Væksthusmellus kan hurtigt blive til mange, når klimaet er optimalt. Man vil ofte finde voksne mellus i toppen og pupper og nymfer på de nederste blade.
Smittekilde
Det er vigtigt at fjerne alle visne plantedele/rester (og evt. ukrudt). Undersøg om nye planter er befængte.
Bekæmpelse af mellus
I naturen har mellus mange fjender, men indendørs er sagen en anden. Det kan være nødvendigt at klippe de mest befængte skud af og spule mellusene af med vand før behandling med midler eller nyttedyr påbegyndes.
- Bladvask er et godt kontaktmiddel, som forringer levevilkårene for de voksne stadier, men det er sjældent nok til at bekæmpe et mellusangreb.
- Siltac er et godt kontaktmiddel uden pesticider, som danner et net/film af silikone over skadedyret, så mellusene ikke kan bevæge sig og dør inden for 90 sekunder. Midlet er mest effektivt, når temperaturen er høj, og luftfugtigheden er lav (kan bruges inden udsætning af nyttedyr). Midlet er bedst mod unge stadier og kræver flere behandlinger få dage efter hinanden.
- Gartnersæbe (BD40) bruges ofte ved fedtede planter eller før udsætning af nyttedyr og har ikke den store effekt vedrørende bekæmpelse.
- Mospilan er systemisk og udvandes ved ca. tre servicebesøg i træk (optages af planten og udsletter skadedyr, der drikker saften). Vurder, om det kunne være hensigtsmæssigt at udsætte nyttedyr på større træer inden kemisk bekæmpelse påbegyndes eller afvaskes med bladvask, da det stopper denne mulighed.
- NeemAzal er et systemisk og effektivt bekæmpelsesmiddel mod mellus, når planten douches grundigt over. Midlet kan/må ikke bruges inden eller sideløbende med biologisk bekæmpelse.
Biologisk bekæmpelse
Det er oftest mest relevant at udsætte nyttedyr i sommermånederne, hvor de er mest aktive og har størst chance for at overtage magten fra skadedyrene. Bekæmpelsesplanen er helt afhængig af:
- Hvilken mellustype der er tale om
- Plantetype
- Luftfugtighed
- Lysforhold
- Temperatur
- Antal af skadedyr
De mest anvendte nyttedyr mod mellus i Jydsk Planteservice er:
- Snyltehvepse (Encarsia formosa) løs eller på kort med æg og Eretmocerus
- Rovtægen (Macrolophus) nymfer eller voksne
- Guldøjelarven (Chrysoperla carnea)
- Rovmiden (Amblyseius swirskii)
Ulrik Kyed
Ekspert i biologisk bekæmpelse og planteservice
