Spindemider i planter
Mider er i relation til den zoologiske klassificering ikke insekter, men hører til en underklasse af leddyrene kaldet spindlere. Til denne klasse hører også edderkopper. Et gunstigt klima for spindemider er høje temperaturer og lav luftfugtighed, hvor de udvikler sig lynhurtigt. De angriber mange forskellige planter både inde og ude. Spindemider lever af at suge bladcellerne for deres indhold af saft.
Udseende
Spindemider er 0,4 – 0,5 mm lange og halvt så brede. Hannerne er generelt mindre, hvilket medfører, at de ofte kun kan iagttages, hvis man er i besiddelse af en lup eller et mikroskop. I nymfestadiet starter miden med seks ben, og når de er færdigudviklede, har de otte ben.
Symptomer/kendetegn på angreb af spindemider
Spindelvæv og oftest mest aktivitet på bladundersiden, hvor de sidder beskyttet og har lettere adgang til cellerne, samt i nye skud, hvor cellevæggene er tynde, og der er flow i planten.
Er man i tvivl om en plante er befængt med spindemider, kan man gøre spindet mere synligt ved at sprøjte undersiden af bladet med væske, hvor angrebet typisk starter; derved vil spindet blive mere synligt.
Angreb giver skader med punkterede bladceller, som resulterer i spættede hvide/grålige pletter, da cellerne fyldes med luft. Planten svækkes (da det minimerer fotosyntesen) og kan gå ud, hvis man ikke griber ind.
Formering
Spindemiden lever ca. fem uger og lægger i løbet af sin levetid 100-200 æg. Temperaturen er i høj grad bestemmende for både levetid og udviklingshastighed. Spindemidens æg ligger beskyttet i spindet som glasklare små perler og klækkes under optimale forhold efter 5-6 døgn. De nyklækkede nymfer går straks i gang med at udsuge plantecellerne.
Når forholdene er optimale, udvikles populationen eksplosionsagtigt, og planterne begynder hurtigt at blive gullige og stoppe væksten. Det er vigtigt med hurtig behandling, da miderne kan fordoble deres antal hver tredje dag.
Smittekilde
Svækkede planter, evt. for lidt eller for meget vand, fremmer skadedyrsangreb. For lav luftfugtighed for planten eller for meget lys til plantetypen. Fysisk tilførsel af spindemider fra forbipasserende.
Bekæmpelse af spindemider
- Bladvask opblandes i vandforstøveren og kræver, at samtlige blade rammes på både over- og undersiden. Bør ofte gentages, da der klækkes nye spindemider. Det olieholdige produkt virker som kontaktmiddel (kvæler skadedyrene og forringer levevilkårene).
- Siltac er et godt kontaktmiddel uden pesticider, som danner et net/film af silikone over dyret, så spindemiden ikke kan bevæge sig og dør inden for 90 sekunder. Midlet er mest effektivt, når temperaturen er høj, og luftfugtigheden er lav (kan bruges inden udsætning af nyttedyr).
- Gartnersæbe (BD40) bruges ofte ved fedtede planter eller før udsætning af nyttedyr og bekæmper ca. 80 % af angrebet, så her kræves der gentagne efterbehandlinger. Som nævnt er det gunstigt for spindemider med lav luftfugtighed, så bare det at douche sine planter med vand kan forebygge angreb, men det er sjældent nok til bekæmpelse.
Biologisk bekæmpelse
Nyttedyr er relevante at bruge i større planter (ofte over 3 meter samt i plantevægge eller ved mange planter, der står tæt sammen). Det er ofte godt at afvaske planten inden udsætning af nyttedyr med gartner-/plantesæbe for at minimere bestanden og ødelægge strukturen i spindet, så rovmiderne kan arbejde effektivt.
Til spindemider bruges der oftest rovmider. Type og mængde af rovmider i løs flaskeform eller brevform vælges ud fra:
- Type af spindemide
- Plantetype
- Luftfugtighed
- Lysforhold
- Temperatur
- Antal af skadedyr
De mest almindelige rovmider mod spindemider, topskudsmider (dværgmider) og galmider, som vi anvender i Jydsk Planteservice, er:
- Amblyseius californicus
- Amblyseius degenerans
- Amblyseius cucumeris
- Amblyseius andersoni
- Amblyseius swirskii
- Amblydromalus limonicus
- Phytoseiulus persimilis
En rovmide spiser typisk 10 spindemider dagligt. Hver hun lægger ca. 50 æg på bladene, som efter en uges tid udvikler sig til en voksen rovmide. Efter de har spist spindemiderne, bekæmper de hinanden og uddør. Alt efter valg af rovmide, og om de kan lide at opholde sig på plantetypen, kan de med det rette klima leve af pollen og sukkerudtræk og findes flere år efter udsætning og holde spindemider på afstand.
Bemærk, at hvis der er udsat nyttedyr mod andre slags skadedyr, kan det have indvirkning på udviklingen, da f.eks. Orius-rovtæger også æder rovmider.
Ulrik Kyed
Ekspert i biologisk bekæmpelse og planteservice
