Skjoldlus i planter

Der er mange former for skjoldlus, som lever på stammer, ældre som nye skud og blade. Efter nymfestadiet sidder de fast og kan ikke flytte sig resten af levetiden. Skjoldlusene vælger oftest planter med træagtig stængel eller stamme. Skjoldlus er især et problem på stueplanter, hvor de har en generationstid på 1,5 til 2 måneder. De er altså noget langsommere i opformering end eksempelvis bladlus, men til gengæld er de væsentligt mere besværlige at skille sig af med.

Udseende

Skjoldlusene adskiller sig fra andre insekter ved på forskellig måde at være dækket af et skjold. De har ingen ben og er derfor bundet til stedet. Skjoldet kan have forskellig form og farve afhængig af arten. De fleste arter er mellem 2 til 4 mm, men kan variere fra 0,5 mm til 10 mm alt efter art.

Symptomer/kendetegn på angreb af skjoldlus

Ofte opdages skjoldlus først, når der ses en glinsende, klæbrig substans på bladene eller dryp på underlaget af skjoldlusenes ekskrementer (kaldet honningdug). Udover at planten svækkes med misvækst ved et angreb, danner det sukkerholdige substans grobund for mange forskellige svampe.

Skjoldlus arter

Der findes mange forskellige arter af skjoldlus. Her nævnes nogle af de vigtigste, som vi har indendørs.

Skjoldlus med blødt skjold:

Kaffeskjoldlus (Saissetia coffeae)
Sort olivenskjoldlus (Saissetia oleae)
Voksskjoldlus (Coccus hesperidum)

Skjoldlus med hårdt skjold (egentlige skjoldlus):

Figenskjoldlus (Chrysomphalus ficus) på potteplanter, herunder dracaena
Palmeskjoldlus (Aspidiotus nerii) på palmearter, Nerium og Hedera m.fl.
Bambusskjoldlus (Asterolecanium bambusae)
Kaktusskjoldlus (Diaspis echinocacti) på kaktus
Bregneskjoldlus (Pinnaspis aspidistrae) optræder på mange plantearter, især Aspidistra og dracaena, hvor angrebet starter ved jorden
Stregskjoldlus (Ischnaspis longirostris) især på palmer

Formering

Skjoldlusene sidder fast på planterne med “snablen” plantet godt og solidt i saftbanerne. Under skjoldet lægger hunnerne æg, hvorefter de dør. Antallet af æg kan for visse arter nå op på 2.000 – 4.000 stk. pr. individ. Æggene klækkes, og de mobile vandrelarver fordeler sig på planten, hvor de forsøger at finde saftbanerne. Det er på dette tidspunkt, at en bekæmpelse skal sættes ind, altså inden larverne får dannet et hårdt skjold.

Smittekilde

Svækkede og stressede planter fremmer skadedyrsangreb. Smitte kan ske fra andre befængte planter

Bekæmpelse af skjoldlus

Er der fugt i skjoldet, er der også liv. Det, du kan se med det blotte øje, er ingenting i forhold til, hvad der sker mikroskopisk rundt på planten, hvor nymfestadierne fordeler sig. Du kan bruge følgende midler:

Bladvask er et godt kontaktmiddel, som kvæler og stopper nymfestadier/vandrelarverne samt forringer deres vej rundt på planten, inden de finder fæste. Da der normalt findes alle mulige stadier på samme tid, er det nødvendigt at bekæmpe/afvaske flere gange.
Mospilan: Er der stuetemperatur, og er der gang i planten (drikker vand), vil det være godt at bruge det systemiske middel Mospilan. Specielt for at få bugt med de voksne stadier vil det være nødvendigt at udvande med f.eks. Mospilan. Planten optager aktivstoffet (acetamiprid) gennem rødderne, som fordeler sig videre med saftbanerne til stængler og blade. Når skjoldlusene suger af saften, virker det som mavegift. Mospilan er også et effektivt her-og-nu kontaktmiddel. Udvandes ved ca. tre servicebesøg i træk.
Siltac er et godt kontaktmiddel uden pesticider, som danner et net/film af silikone over nymfestadierne, så de ikke kan bevæge sig og dør inden for 90 sekunder. Midlet er mest effektivt, når temperaturen er høj, og luftfugtigheden er lav (kan bruges inden udsætning af nyttedyr). Midlet er bedst mod unge stadier og har ingen effekt mod voksne skjoldlus.
Gartnersæbe (BD40) bruges ofte ved fedtede planter eller før udsætning af nyttedyr (som altid er godt at gøre). Det kræver mange behandlinger at bekæmpe skjoldlus blot med sæben, så det bruges blot i sjældne tilfælde.

Biologisk bekæmpelse

Det er oftest mest relevant at udsætte nyttedyr i sommermånederne, hvor de er mest aktive og har størst chance for at overtage magten fra skadedyrene. Bekæmpelsesplanen er helt afhængig af: