Job og Karriere hos Jydsk Planteservice
Vi slå alle ledige stillinger op herunder. Ønsker du at søge uopfordret skal dette også ske gennem portalen herunder.
At arbejde hos Jydsk Planteservice
Hos Jydsk Planteservice bliver du en del af et stærkt fællesskab! Uanset om du arbejder på lageret, som gartner, på kontoret eller med levering, så er du en del af et hold, hvor samarbejde og sammenhold betyder alt. Vi arbejder med naturen, og vi tager vores ansvar for både medarbejdere, kunder og klimaet seriøst.
Hvem er vi?
Jydsk Planteservice er Danmarks største leverandør af indendørs planteløsninger. Siden 1989 har vi leveret og serviceret planter til virksomheder i hele landet, og i dag har vi mere end 7.000 kunder. Vores løsninger spænder bredt – fra store, grønne plantevægge til mindre beplantninger i kontormiljøer.
Vi er en landsdækkende virksomhed, som ansætter lokale gartnere, hvilket betyder, at vi minimerer transporttid, reducerer vores klimaaftryk og sikrer, at vores kunder altid får hurtig og nærværende service.
Vores vision er klar: Vi vil gøre Danmark grønnere – både indenfor og udenfor. Det gør vi ved at levere klimabevidste løsninger, der forbedrer indeklimaet og skaber mere trivsel på arbejdspladser.
Hvordan er det at arbejde hos os?
At være en del af Jydsk Planteservice betyder, at du ikke bare har et job – du har en karriere i en virksomhed, der værdsætter fællesskab, frihed og faglighed.
- Du bliver en del af et team – uanset om du arbejder alene ude hos kunderne eller på lageret, er du altid en del af et fællesskab. Vi støtter hinanden og arbejder tæt sammen.
- Du får ansvar – vi tror på frihed under ansvar, og du får mulighed for at sætte dit personlige præg på arbejdet.
- Du får en mentor i starten – vi sørger for, at du får en god oplæring, så du føler dig tryg i din nye rolle.
- Du får det rette udstyr – vi stiller alt nødvendigt udstyr til rådighed for dig – både bil (hvis gartner/levering), mobil og lignende.
- Du bliver en del af en sjov arbejdsplads – vi holder sociale arrangementer, sommerture hvor vi er afsted en hel weekend, fester og julefrokoster, hvor vi har det sjovt sammen.
Vores kultur og værdier
Hos Jydsk Planteservice er vi bøvlbefriere – vi finder løsninger i flok og giver aldrig op.
Vores kultur er præget af:
- Ansvarlighed – vi tager ansvar for vores arbejde, kunder og hinanden.
- Respekt – vi behandler hinanden godt og skaber et positivt arbejdsmiljø.
- Arbejdsglæde – vi vil have det sjovt, mens vi gør Danmark grønnere.
- Professionalime og kvalitet – vi leverer service i topklasse hver gang.
Læs mere om os her
Medarbejdertrivsel i fokus
Vi går op i, at vores medarbejdere trives. I vores seneste medarbejderundersøgelse fra marts 2023, scorede vi i hele undersøgelsen 80 ud af 100 point. Landsgennemsnittet for virksomheder i Danmark er på 72 ud af 100 point. Vi er særlig stolte af følgende point:
88/100 – “Er din arbejdsplads et godt sted at arbejde?”
86/100 – “Har du det godt med dine kollegaer?”
84/100 – “Har du tillid til din nærmeste leder?”
Vi er stolte af resultaterne, men vi arbejder hele tiden på at blive endnu bedre.
Overenskomst og udvikling
- Vi har overenskomst – alle timelønnede medarbejdere er dækket af en lokaloverenskomst, og vores funktionærer er dækket af hovedoverenskomsten mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Det Faglige Hus.
- Vi tilbyder efteruddannelse – vi investerer i vores medarbejdere og giver mulighed for kurser og kompetenceudvikling.
- Vi hjælper folk ind på arbejdsmarkedet – vi samarbejder med kommuner om at tage imod borgere, der har brug for en ny chance i arbejdslivet.
Lyder det som noget for dig?
Vil du være med til at gøre Danmark grønnere og blive en del af et stærkt team? Så er Jydsk Planteservice måske din næste arbejdsplads!
Læs mere i vores profilbrochure her
Se hele vores miljø-/ESG-politik her
Se alle vores ledige jobs i toppen af denne side.