Floradin

- er nu en del af Jydsk Planteservice

FloraDin A/S overgår til Jydsk Planteservice

Efter mere end 30 år i branchen har stifter og ejer af FloraDin A/S, Jørgen Nielsen, valgt at sælge virksomheden til Jydsk Planteservice A/S.

FloraDin har gennem alle årene leveret planteservice med høj faglighed samt en stærk lokal forankring i Slagelse og stor loyalitet fra både kunder og medarbejdere især på Vestsjælland og det øvrige Sjælland. Derfor er vi i Jydsk Planteservice glade for, at Jørgen Nielsen har valgt at overdrage ansvaret til os.

Direktør i Jydsk Planteservice, Jørgen Lund, udtaler:

Vi har stor respekt for det arbejde, som FloraDin har udført gennem årene, og vi vil gøre vores bedste for at føre det videre i samme ånd. Vi glæder os til at tage godt imod både kunder og medarbejdere.”

Indendørs plantemiljø,

Du vil stadig møde dine FloraDin-gartnere

Langt de fleste kunder vil fortsat møde de samme kendte ansigter. Vi overtager både opgaver og medarbejdere, og for kunderne betyder det tryghed, kontinuitet og et fortsat højt serviceniveau.

Samtidig får FloraDins kunder nu også adgang til hele paletten af grønne løsninger fra Jydsk Planteservice, herunder plantevægge, mosvægge, naturtro blomster, grønne udearealer og Danmarks største udvalg af planter og krukker.

Landsdækkende med stærke lokale rødder

Vores gartnere bor, hvor kunderne er – også på Sjælland. Derfor er vi tæt på, når der er brug for os. Med opkøbet af FloraDin styrker vi vores lokale tilstedeværelse yderligere, og det giver både bedre dækning, hurtigere respons og en løsning, der er mere klimabevidst i praksis.

Klimabevidste løsninger hele vejen rundt

Vi arbejder uden kemi, genbruger materialer og tænker cirkulært i både drift og udvikling. Det samme har FloraDin haft fokus på gennem deres mangeårige medlemskab af Brancheforeningen for Indendørs Beplantningsfirmaer (BIB), hvor de har bidraget til branchens standarder. Det arbejde fører vi stolt videre.

Velkommen til nye kollegaer og kunder

Vi glæder os til samarbejdet og til at tage godt hånd om både planter og mennesker

Send os en besked

Udfyld formularen herunder!
– så kontakter vi dig hurtigst muligt.  

Vi ringer dig gerne op...

Udfyld formularen herunder!
– så kontakter vi dig hurtigst muligt. 

Jydsk Planteservice logo,

BOOK ET BESØG

Udfyld formularen, så hører du fra os hurtigst muligt!