Den grønne branche blomstrer. Flere end nogensinde før prioriterer planter og blomster i deres indretning både privat og i virksomhedsindretninger, og det kan plantebranchen mærke, hvor der fortsat er stor vækst. Jydsk Planteservice er Danmarks største leverandør af indendørs planteløsninger til erhverv, og de har netop annonceret deres seneste investering, hvor de nu bliver medejer af Flotalia – en sønderjysk virksomhed specialiseret i naturtro silkeblomster og -buketter af højeste kvalitet.
Det er et vigtigt skridt i Jydsk Planteservices fortsatte bestræbelser på at finde grønne og CO2 besparende løsninger til virksomheder over hele landet. Det fortæller direktør, ejer og stifter i Jydsk Planteservice:
Levende afskårne blomster og buketter har en kort levetid, Co2 aftrykket er højt, og der er udfordringer med holdbarheden på visse årstider. I Jydsk Planteservice sørger vi for, at vores kunder altid har flotte planter og blomster, og dét kan nogle gange være en udfordring med afskårne blomster. Derfor giver det god mening at vælge naturtro blomster, når det kommer til buketter – og her er Flotalia uden tvivl de bedste i Danmark.
Jørgen Lund, Direktør
Flotalia har slået deres rødder i Sønderborg, men hurtigt vokset ud over hele Danmark. De tilbyder CO2-besparende naturtro blomsterløsninger, der er både allergivenlige og vedligeholdelsesfrie. Deres silkeblomster holder i 3-5 år og kan dermed erstatte op til 260 friske buketter, hvilket markant reducerer CO2-aftrykket sammenlignet med levende blomster. Virksomheder kan leje de naturtro buketter med vaser, som skiftes månedligt uden kontraktbindinger. Dermed er kunden altid sikret flotte naturtro blomster på arbejdspladsen håndbundet efter ønsker og sæson.
Maria Christina Kirkeby og Randi de Claville Juhler er stiftere og medejere af Flotalia, og de er meget begejstrede for det nye partnerskab med Jydsk Planteservice:
”Med Jydsk Planteservice i ryggen får vi en unik erfaring med service af grønne løsninger hos virksomheder i hele Danmark. Vi får 250 nye kollegaer, som kan hjælpe os med at udbrede vores naturtro og CO2 besparende blomster til virksomheder, og forhåbentlig kan vi sikre endnu mere blomsterglæde i hele Danmark.”
Maria Christina Kirkeby
Jydsk Planteservice opstartede selv et tilsvarende koncept med naturtro kreative buketter for tre år siden, og denne afdeling og de to tilhørende blomsterdekoratører bliver dermed fusioneret ind i Flotalia. Dermed er der nu i alt 7 medarbejdere i Flotalia, som har hvert deres område i Danmark, hvor de sørger for flotte naturtro blomsterløsninger til virksomheder.
Jydsk Planteservice har cirka 250 medarbejdere, som passer grønne planter hos 7300 virksomheder fordelt i hele Danmark. De har hovedsæde i Kolding og kontorer i Frederikshavn, Aarhus og Køge.
Udfyld formularen herunder!
– så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Udfyld formularen herunder!
– så kontakter vi dig hurtigst muligt.
BOOK ET BESØG
Udfyld formularen, så hører du fra os hurtigst muligt!