Växtlaget i Sverige

Flere grønne løsninger til Sverige - vi har opkøbt Växtlaget

Vi har i over 35 år hjulpet virksomheder i Danmark med at byde naturen indenfor og skabe inspirerende, grønne arbejdsmiljøer. De seneste år har vi udvidet vores grønne løsninger til hele Skandinavien – og nu vokser vi igen.

Vi har indgået en aftale om at overtage Växtlaget Sverige AB – en veletableret planteservicevirksomhed med base i det vestlige Sverige. Opkøbet sker som led i vores samarbejde med direktør i Växtlaget Jon Lans, som i mere end seks år har været medejere i vores søsterselskab Palmproject Europe sammen med os. Det seneste år har samarbejdet også omfattet vores søsterselskaber Tropisk Design AS og Palmprojsekt Norge AS – og nu går vi skridtet videre.

Växtlaget, Jon Lans og Jørgen Lund,
Jon Lans & Jørgen Lund

Erfaring og kvalitet i over 30 år

Växtlaget har siden 1992 skabt grønne og levende indendørsmiljøer i kontorer, hoteller og offentlige bygninger i Vestsverige i blandt andet Göteborg, Trollhättan og Skövde. De tilbyder alt fra klassisk planteindretning og plantevægge til specialdesignede mosvægge og professionel planteservice – og har cirka 10 medarbejdere. Jon Lans fortsætter som direktør for Växtlaget og vil fremover også være ansvarlig for alle projekter i Palmproject Europe i Sverige, Norge og Danmark.

“At blive en del af Jydsk Planteservice giver os adgang til et stærkt netværk, en bredere palette af løsninger og endnu mere specialiseret viden. Det betyder, at vi kan tilbyde vores kunder i Sverige endnu bedre og mere klimabevidste løsninger – og samtidig fastholde den personlige service, vi er kendt for,” fortæller Jon Lans, Direktør i Växtlaget Sverige AB.

Mere grøn service – nu i endnu flere regioner

Med opkøbet får vi to nye lokationer i Sverige og udvider dermed vores rækkevidde markant. Det betyder, at vi nu kan tilbyde grønne løsninger til en lang række nye kunder i både Sverige og Norge – med samme høje kvalitet og klimabevidste tilgang, som vores danske kunder kender.

Et grønt samarbejde på tværs af Norden

Målet er klart: Vi vil gøre det nemt for vores kunder at tænke grønt – uanset om de har kontorer i København, Göteborg eller Oslo. Ved at samle vores kompetencer og erfaring i ét stærkt nordisk samarbejde, kan vi levere sammenhængende, klimabevidste løsninger på tværs af landegrænser.

“Mange af vores største kunder efterspørger grønne løsninger på tværs af landegrænser. Med opkøbet af Växtlaget tager vi endnu et vigtigt skridt i retning af at kunne tilbyde en samlet og sammenhængende planteservice i hele Norden,” siger Jørgen Lund, Direktør i Jydsk Planteservice A/S.

Alle selskaberne i vores nordiske familie er samlet under GreenDesign Group – vores fælles platform for klimabevidste planteløsninger. Gruppen har base i Danmark, og herfra står vores direktør og ejer, Jørgen Lund, i spidsen for den samlede strategi og udvikling. Det sikrer en stærk grøn tråd på tværs af landegrænser og gør os i stand til at dele viden, erfaringer og løsninger på tværs af hele Skandinavien.

Jon Lans bliver samtidig en del af bestyrelsen og medejer i GreenDesign Group.
Vi glæder os til at fortsætte rejsen – sammen med vores nye kolleger i Växtlaget Sverige AB.

Send os en besked

Udfyld formularen herunder!
– så kontakter vi dig hurtigst muligt.  

Vi ringer dig gerne op...

Udfyld formularen herunder!
– så kontakter vi dig hurtigst muligt. 

Jydsk Planteservice logo,

BOOK ET BESØG

Udfyld formularen, så hører du fra os hurtigst muligt!