GRØN VIDEN
Planters effekt
Flere studier har bevist, at planter har en effekt både på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Men hvad sker der, når man flytter planterne med over i klasselokalet?
I Brisbane har man testet over 360 børn fordelt på tretten 5. og 6. klasser. Alle klasserne er inden undersøgelsen blevet testet i matematik og stavning, derefter har halvdelen af klasserne fået tre planter per klasseværelse i 6 uger, mens den anden halvdel beholdte deres normale klasseværelse. Efter de seks uger har man testet dem igen – og der var klar forskel på klasserne: Planter på skolen gav bedre resultater.
På to af skolerne har der været mærkbare forbedringer med planter. Faktisk 10% og 14% bedre resultater i de klasser med planter sammenlignet med klasserne uden planter. Det synes forskerne var så interessant, at de lavede yderligere test, og konklusionen på undersøgelsen blev, at indendørs planter i klasseværelserne burde være standard:
”På baggrund af stabiliteten i resultaterne på tværs af skoler, klasser og det store elevantal er det rimeligt at anbefale, at indendørs planter skal være en standardinstallation i skoleklasseværelser”
Forskerne satte sig for at finde ud af, hvorfor der var en effekt med planter på skolen. De fandt frem til, at planterne havde bidraget med markante forbedringer af indeklimaet.
De siger blandt andet, at det kan være, fordi planter har en signifikant positiv effekt på luftkvaliteten på selv små rum. Undersøgelser har vist, at to eller tre planter i eksempelvis kontorer markant reducerer niveauet af CO2 og luftbårne bakterier.
Derudover nævner de også studier, som viser, at planter har en direkte effekt på effektivitet og produktivitet på kontorer, at planter reducerer stress, nervøsitet og dårlig moral, samt at planter gør os rolige.
Lærerne til de elever, som blev testet med planter, fortæller også, at eleverne syntes, at planterne var spændende og lærerne kunne mærke, hvordan planterne fik positiv respons fra eleverne. Eleverne havde stor interesse i planterne, og de navngav dem sågar. Planter på skolen var en positiv oplevelse for eleverne både socialt, psykisk, fysisk og gav klogere elever.
Så udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig.
Udfyld formularen herunder!
– så kontakter vi dig hurtigst muligt.
BOOK ET BESØG
Udfyld formularen, så hører du fra os hurtigst muligt!