SammenOmJOB 2026
- for tredje år i træk
For tredje år i træk er vi hos Jydsk Planteservice blevet tildelt SammenOmJOB-prisen.
At modtage prisen endnu en gang er en stor anerkendelse af den indsats, vores medarbejdere hver dag lægger i at skabe en arbejdsplads, hvor vi har lyst til at være, vi hele tiden bliver bedre, og hvor der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger.
Vi er blevet nomineret til prisen af både vores egne medarbejdere og af Kolding Kommune.
Produktionschef i Jydsk Planteservice, Ricki Johnsen, modtog prisen på vegne af hele Jydsk Planteservice. Prisen blev overrakt af medlem af Arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune, Jan Skræddergaard, på vegne af SammenOmJOB.

Hos Jydsk Planteservice arbejder vi med planter. Men det er ikke kun planterne, der vokser, det gør menneskerne også.
For os hænger de to ting nemlig sammen. Ligesom planter har mennesker brug for de rette rammer for at kunne udvikle sig. Med tålmodighed, respekt og støtte kan mennesker, der står på kanten af arbejdsmarkedet, finde fodfæste igen.
Derfor tager vi hvert år imod elever, praktikanter, borgere i afklaringsforløb og medarbejdere, der har brug for en ny start. Ligesom vi også har stort fokus på at opkvalificere vores medarbejdere og fastholde og forebygge sygemeldte.
Målet er at skabe en arbejdsplads, hvor alle har lyst til at være og har mulighed for at bidrage og udvikle sig i deres eget tempo.
”Det giver mig en stolthed over min arbejdsplads”
Lisbeth Andersen, som ofte er den første, der tager imod praktikanter og borgere på kanten af arbejdsmarkedet på vores lager i Kolding, fortæller, at processen kræver både tålmodighed og overskud fra medarbejderne. Men gevinsten er uvurderlig:
“Det er fantastisk at se folk gro. Nogle kommer ind med social angst og tør ikke sidde ved frokostbordet. Men efter nogle måneder sidder de der, snakker og griner med os andre,”
Og som hun påpeger, er det ikke kun praktikanterne, der lærer noget.
“De giver også os meget. De kommer med livserfaringer, som vi kan lære af. Og det, at vi ser dem gro, giver mig en stolthed over min arbejdsplads.”
Levering- og Planlægningschef Uffe Poulsen understreger, at vi hos Jydsk Planteservice ikke har urealistiske forventninger til de borgere, der er på kanten af arbejdsmarkedet, når de træder ind ad døren.
“Vi ser folk, som de er, og møder dem i øjenhøjde. Det eneste krav, vi har, er, at vi ved, om de kommer. Derfra finder vi sammen ud af, hvad de kan og har lyst til, og så bygger vi videre på det,”
For os handler det om at skabe rammer, hvor alle føler sig set og værdsat. Det er netop derfor, vi ofte hører praktikanter og medarbejdere sige, at Jydsk Planteservice føles som en familie.
SammenOmJOB-prisen er etableret af Social og Arbejdsmarked i Kolding Kommune i samarbejde med Koldings Arbejdsmarkedsråd, og gives til virksomheder, der bidrager til at skabe bæredygtige jobs og et mere inkluderende arbejdsmarked.
Formålet er at hylde virksomheder, der aktivt arbejder for et inkluderende arbejdsmarked og bidrager til at skabe bæredygtige jobs.
For at komme i betragtning til prisen skal virksomheder opfylde mindst tre ud af fem kriterier.
Jydsk Planteservice er blevet anerkendt for indsatsen inden for fire kriterier:
Når vi arbejder aktivt for at forebygge sygemeldinger, opkvalificere medarbejdere og åbner døren for elever, praktikanter eller mennesker, der har brug for en ekstra chance, oplever vi i Jydsk Planteservice, at det skaber værdi for alle parter:
Det er en indsats, som vi oplever både gavner den enkelte medarbejder, vores arbejdsplads og samfundet som helhed. Vi er stolte af at være en del af den bevægelse.
For os handler det ikke kun om at få planter til at gro.
Det handler også om at give mennesker mulighed for det samme.

Vi vandt også prisen sidste år, læs mere om det her: SammenomJob
Udfyld formularen herunder!
– så kontakter vi dig hurtigst muligt.
BOOK ET BESØG
Udfyld formularen, så hører du fra os hurtigst muligt!