Tropisk design

Vokser ind i Norge: Opkøber Tropisk Design i Oslo

Hos Jydsk Planteservice har vi i mere end 35 år hjulpet virksomheder i Danmark med at bringe naturen indenfor. Vores mission er at skabe grønne og inspirerende arbejdsmiljøer, der styrker trivsel, produktivitet og indeklimaet. Med fokus på kvalitet, innovation og miljøvenlige løsninger er vi stolte af at være Danmarks førende leverandør af planteløsninger til erhvervslivet.

Nu vokser vi videre ud over landegrænserne og slår nye rødder i Norge. Vi har pr. 2. januar 2025 opkøbt Tropisk Design, en førende planteservicevirksomhed i Oslo. Med dette opkøb styrker vi vores position i Skandinavien, og gør det muligt at hjælpe flere virksomheder med at få en sammenhængende grøn indretning på tværs af landegrænser.

En grønnere fremtid på tværs af grænser

"Flere af vores største kunder har efterspurgt, om vi kan hjælpe dem med serviceopgaver i hele Norden. Med opkøbet af Tropisk Design tager vi et afgørende skridt mod at kunne gøre dette til virkelighed – og vi gør det med ambitionen om at skabe sammenhængende grønne løsninger på tværs af landegrænser. Det er en del af vores strategi, at vi skal være i stand til at operere i hele Skandinavien, enten gennem egne afdelinger eller stærke samarbejder."

Tropisk Design Norge,

"Vi er overbeviste om, at vores brede udvalg af krukker og serviceydelser kan bringe noget helt nyt og unikt til det norske marked. Tropisk Design deler vores passion for at skabe inspirerende og klimabevidste arbejdsmiljøer, og sammen kan vi give virksomheder i Norge endnu flere muligheder for at tænke grønt."

Tropisk Design

Tropisk Design, der beskæftiger 10 medarbejdere, tilbyder innovative planteløsninger til virksomheder, og deres gartnere sørger efterfølgende for at planterne bliver ved med at trives. De er førende på klimabevidste løsninger med eksempelvis både elbiler og elcykler til servicering og en anerkendelse som Miljøfyrtårn. Virksomheden minder på mange måder om Jydsk Planteservice og har en stærk lokal forankring i Oslo og omegn.

Sikring af en glidende overgang

De nuværende ejere af Tropisk Design vil deltage aktivt i overdragelsesprocessen de kommende seks måneder for at sikre en smidig overgang for både medarbejdere og kunder, og sørge for at virksomheden beholder sit store lokale netværk og ekspertise.

Opkøbet giver også Tropisk Designs nuværende kunder, og alle andre virksomheder i Oslo og omegn, mulighed for endnu flere grønne løsninger til konkurrencedygtige priser. Det gælder blandt andet plantevægge af genbrugsmaterialer fra danske Natural Greenwalls, og et endnu større udvalg af krukker, planter og træer. 

"At blive en del af et nordisk samarbejde giver nye muligheder for os og vores kunder. Vi får adgang til et større sortiment og systemer, der støtter os i at imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel efter vores tjenester. Med nye solide ejere i ryggen kan vi nu tilbyde endnu mere konkurrencedygtige og klimabevidste løsninger,"

Tropisk Design fortsætter som hidtil

Alle medarbejdere har valgt at fortsætte. Også navnet Tropisk Design og deres logo fortsætter som hidtil, så som udgangspunkt er der ikke meget, der ændrer sig – bortset fra endnu flere grønne muligheder.

Tropisk Design,

Vi ringer dig gerne op...

Udfyld formularen herunder!
– så kontakter vi dig hurtigst muligt. 

Jydsk Planteservice logo,

BOOK ET BESØG

Udfyld formularen, så hører du fra os hurtigst muligt!