Blixens Gellerup OPS
Årets byggeri 2019

”Helt fantastisk! Virkelig noget helt særligt. Vi får så mange positive ord fra alle, der besøger os."

Rådgivning | Planteservice

2019

Årets erhvervsbyggeri Blixens Gellerup

Ambitionerne var både høje og grønne, da Blixens skulle opføres. Naturen skulle bydes med indenfor i det elegante betonbyggeri, og det blev den i den grad!

Byd naturen indenfor” er vores slogan, og det må man i den grad sige, at de tog seriøst i det nu prisbelønnede byggeri, Blixens. Blixens er netop blevet kåret til Årets Byggeri 2019, og med en 30 meter høj plantevæg, og planter, der skal skabe en fornemmelse af at gå i en indendørs skov, har Blixens sat nye grønne højder for moderne byggeri. Plantevæggen har desuden fået rekorden for at være Danmarks højeste. Idéen blandt alt det grønne kommer fra Aarhus Kommune, som er flyttet ind i de nye lokaler. Bente Damsgaard Sejersen, fra Aarhus Kommune og projektchef på OPS Gellerup, fortæller: ”Jeg er vild med planter. Det giver noget helt særligt til rummet. Der er meget beton i Blixens, men at bryde betonen med eksempelvis en væg af planter, gør virkelig noget specielt. At man kan tage glaselevatoren hele vejen op, og have udkig til plantevæggen i mens, det er virkelig fantastisk. Jeg er meget begejstret.”

Bygherrer:

Jeg har ikke lavet noget lignende Blixens før

Igennem hele projektet er der positive ord om både plantevæg og planteløsning. Benny Pedersen fra A. Enggaard har været projektleder, og han fortæller, at han ikke tidligere har lavet noget lignende, men resultatet er han meget tilfreds med. Det er Natural Greenwalls, der har leveret plantevæggen og rådgivning herom, mens Jydsk Planteservice har leveret og rådgivet om de skovlignende planter. Begge får ros af Benny Pedersen.

”Det er meget flot. Det er noget andet, end jeg tidligere har været med til at lave, men hele processen har været problemfri, takket være god rådgivning om alt fra teknik og projektering til planter. Jeg har kun positivt at sige om samarbejdet og resultatet.”

Se billeder af plantevæggen nederst på siden.

Video omkring Blixen,
Afspil video

Arkitekt bag Blixens:

Nemt, problemfrit og dansk produceret

Det er Arkitema, der står bag Blixens, og det er Mads Marquard Markersen, der er arkitekten. Han fortæller, at de først overvejede andre løsninger end en plantevæg, men kom alligevel tilbage til ønsket om at tage udgangspunkt i naturen, efter at have hørt om Natural Greenwalls-systemet, som Jydsk Planteservice også bruger:

”Plantevægssystemet virkede overbevisende, og de havde prøvet det før, hvilket var betryggende. Det er et sikkert vandingssystem, det er nemt at servicere og vedligeholde – og så var det ikke mindst dansk produceret og udviklet. Det var et vigtigt fokus i hele projektet at mindske Coaftrykket, og her passede Natural Greenwalls-systemet til det og til kommunens ambition om bæredygtighed.”

Naturen er vigtig

Natur er lig med bæredygtighed

Det er Gitte Frydensberg fra Jydsk Planteservice, som har været med til at udvælge planter til projektet. Hun lægger heller ikke fingre imellem, når hun skal fortælle om resultatet: ”Det er et fedt projekt. Hele idéen med at skabe en skovbund som udgangspunkt for huset, og hele tanken med at byde naturen indenfor, passer så godt til det, vi kan og vil. Så det har været sjovt og spændende at arbejde med, og resultatet er virkelig topklasse.” Det er Mads Marquard Markersen fra Arkitema enig i: ”Jeg er meget begejstret for resultatet, og jeg er kun blevet mere begejstret efter planterne er vokset til og har fået volumen. Jeg er glad for, at det er lykkedes at få et grønt miljø med planter. Vi ville gerne skabe noget radikalt anderledes, og det har vi gjort ved nærmest at gøre rummene en del af naturen. Natur er lig med bæredygtighed, og det at få naturen med ind gør, at man viser, at her er tænkt på grønne løsninger.”
Stor plantevæg i Gellerup,
Danmarks højeste plantevæg

Vi hjælper også gerne dig

Vil du inspireres yderligere?

Vi har lavet mange spændende planteløsninger – dem kan du se her

Vil du inspireres?  Så se vores inspirationsside her

Du er også velkommen til at kontakte os herunder

Vi ringer dig gerne op...

Udfyld formularen herunder!
– så kontakter vi dig hurtigst muligt. 

Jydsk Planteservice logo,

BOOK ET BESØG

Udfyld formularen, så hører du fra os hurtigst muligt!

FÅ ET TILBUD PÅ …

grønne planter,