Rådgivning
Aarhus
I Aarhus åbnede Guldsmeden Hotels deres allerførste hotel tilbage i 1999 på Guldsmedgade i Aarhus. Men i 2021 fik hotellet nye ejere, og siden da har Guldsmeden Hotels ikke haft et hotel i Aarhus. Det har dog ændret sig nu, hvor Guldsmeden Hotels er vendt hjem til Aarhus med deres nye fantastiske hotel: Belle Guldsmeden med 211 værelser, pool- og spafaciliteter, et økologisk køkken og en indretning, der skiller sig ud på smukkeste vis.

Niels Jørgen Jørgensen er ansvarlig for indretning på tværs af Guldsmeden Hotels, hvor han er Sourcing & Design Manager. Han er også kendt fra blandt andet TV-programmerne ”Loppen & Lærlingen” og ”Fantastiske Fund”.
Han har været ansvarlig for indretningen af Belle Guldsmeden og har haft et tæt samarbejde med vores Rådgiver i grønne løsninger Gitte Frydensberg om valg af krukker, planter, indendørs træer og grønne løsninger i alle hjørner og kanter af det fantastiske hotel.
”Det har været et vidunderligt samarbejde med Gitte og Jydsk Planteservice. Jeg har følt mig mødt i mine tanker og krav om potters farver, planters størrelser og mine forklaringer, som nogle gange er lidt besynderlige måske. Så Gitte har haft en stor opgave, men hun fangede det, og det lykkedes. Jeg har følt mig grebet og forstået, og Gitte har været supergod og supersød.”
Sourcing & Design Manager
Guldsmeden Hotels har 11 hoteller i verden, som alle skiller sig ud fra mængden. I København ligger blandt andet hotellet Manon Les Suites, som især er kendt på Instagram for sin fantastiske pool omringet af planter, træer og grønne løsninger, der vokser ned fra loftet, blomstrer fra væggene og spirer fra gulvet. Den løsning ville Niels Jørgen Jørgensen gerne bringe til Aarhus:
”I København har vi formået at lavet et af de mest instagrammede områder med vores pool på Guldsmeden Manon Les Suites. Så det er målet her i Aarhus også, på sin egen måde. Planter skal gro, og de skal have tid til at vokse og tilpasse sig rummet, så de kan skabe den samme magiske stemning, som vi har i København.”

Selve løsningen er også blevet præcis, som han havde ønsket sig, fortæller han:
”Resultatet er blevet meget, meget smukt. Det er blevet et sted, hvor man drømmer sig væk blandt planterne. Det var tanken bag, og det er virkelig lykkedes, synes jeg.”
Har I brug for hjælp til at finde de rette grønne løsninger, tilbyder vi altid gratis planterådgivning.
I er også meget velkomne til at kontakte os direkte, hvis I ønsker besøg af vores rådgiver i grønne løsninger, Gitte, eller en af hendes kollegaer. Vi hjælper virksomheder i hele Danmark med at skabe grønne løsninger, der passer til både mennesker, indretning og omgivelser.
Rådgiver i kontorbeplantning og indretning
Udfyld formularen herunder!
– så kontakter vi dig hurtigst muligt.
BOOK ET BESØG
Udfyld formularen, så hører du fra os hurtigst muligt!